Vandpibe har fået min opmærksomhed så googler eventuelt piben

Flotte vandpiber minder mig altid om dengang, jeg boede i kibbutz i Israel. Tæt på samtlige unge købte en vandpibe i en bod i nogle af de gode basarer i de arabiske kvarterer, og her havde de et imponerende udvalg af varer. Selvfølgelig måtte vi alle forhandle prisen nedad, men således var vejen banet for at få sig en god deal. Adskillige fik cobanoglu vandpiber med sig hjem. I min kibbutz blev der røget pibetobak m/ et godt udvalg af smagsvarianter som fx solbær eller lakrids. Det lugtede temmelig godt, trods at jeg normalt er en virkelig stor modstander af rygning. Når nye voluntører kom, kunne de godt blive lidt overraskede når der opdagede, hvilken mængde det egentlig var, vi røg. Dog var det sådan set hver eneste gang alene kedelig tobak, der højst indehold frugt og intet andet. Herhjemme kom vandpiber til at være noget mere udtalte & moderne for ca. en snes år tilbage, idet der startede med at findes restauranter i København K, hvor folk kunne at ryge vandpibe. Og det var oftest hyggelige cafesteder med en stor mængde puder og myntete, som svarede til det hele. I årene herefter er det formodentligt endt med at være en del mere kompliceret med lovgivningen, imidlertid er der stadig cafesteder der er udstyret med vandpiber. Bevæggrunden for at jeg i dag i det hele taget plaprer løs om vandpiber bygger på, at jeg faktisk er blevet grebet af en motivation for at købe en vandpibe. Dog, det bygger ikke på, at jeg drømmer om at ryge regelmæssigt, men min mening er, at sådan én egentlig er smuk at have som en del af indretningen, idet den sender mine tanker til Israel og Syrien. Det må siges at være et område, hvilke jeg har færdes en masse i. Hertil skal vi arrangere en mægtig grillfest til juni, hvor en række af de andre efter min overbevisning vil føle, at det er lidt unikt at sidde ude på græsset for her at samles rundt om piben.